Brøndby GolfklubBrøndby Golfklub

Banen

Beskrivelse af banen,

Brøndby Golfklub er absolut et besøg værd. Med greenfee på bare kr. 300,- for hele dagen excl. range bolde, er der tale om “value for money”. Banen´s greens er jævne med en hastighed omkring 9,5 – 10,5 og greenkeeperstaben gør deres yderste for at anlægget er i god stand. Du kan nedenfor læse en beskrivelse.

Efter runden kan man f.eks. nyde en kold øl for bare 10 kr eller en kop kaffe for 5 kr. i en dejlig atmosfære blandt søde og venlige mennesker. Brøndby Golfklub summer af uhøjtidelighed og god stemning. Her er plads til alle og er man i tvivl om noget, kan man spørge alle man møder i klubben og man bliver mødt med et smil og et svar.

Front nine

En runde på Brøndby Golfbane startes med et umiddelbart uskyldigt par 4 hul, men greenen størrelse kræver præcision. Straks efter er vandet i spil på 2. hul som er par 5, hvor sø og å ligger langs fairways højre side.

Banen´s 3. hul er et kort par 4 hul, men green ligger højt og stiller store krav til det korte spil.

Efter de næste to huller venter en gåtur gennem fredskoven for at komme ud til ”sletten”, som rummer fire par 4 huller af forskellig sværhedgrad. 8. hul, det tredje par 4 hul, har en green som beskyttes af både sø og bunker.

De langtslående kan forsøge at gå efter green i første slaget. Der skal dog carrys 223 meter fra gul tee.

Til gengæld er der på 9. hul, som er et relativt kort par 4 hul, mulighed for hole-in-one. Det kræver dog, at man fokuserer på flaget og ikke på hazarden i fairways højre side eller på skoven og bakkerne, som flankerer fairway hele vejen til green!

Back nine

Efter endnu en gåtur gennem fredskoven kommer man til 10. teested. Mange tager en dyb indånding inden udslaget på dette par 5 hul, hvor fairway følges af skov på venstre side og vand med out of bounds på højre side. Kommer man herfra med et par, kan man være godt tilfreds.

Efter 10. hul med vand i spil kommer man kun lige rundt om buskene til tee stedet på 11. hul og står overfor næste udfordring som man ellers for det meste skal til udlandet for at finde: Et par 3 hul med en ”ø-green”, en green omgivet af vand på alle sider.

På de sidste 7 huller er der vand i spil på 5 af hullerne. Man slutter runden med et par 3 hul hvor green ligge lige op af terrassen ved klubhuset. I det hele taget er udformningen af mange af hullerne et udtryk for det muliges kunst. Vi har at gøre med en kort men spændende bane, som kræver omtanke mere end lange slag.

Tidsbestilling.

Rul til top