Brøndby GolfklubBrøndby Golfklub

Vink igennem

Spilletempo, vinke og lukke igennem – hvad siger reglerne

Golfreglerne:  Spilletempo

Spil i godt tempo og hold trit.
Spillere bør spille i et rask tempo. Komiteen kan fastsætte retningslinjer for spilletempo, som alle spillere bør følge. Det er en gruppes ansvar at holde trit med gruppen foran. Hvis den taber et helt hul og forsinker gruppen bagved, bør den opfordre gruppen bagved til at gå igennem; uanset hvor mange spillere der er i denne gruppe. Hvis en gruppe ikke har tabt et helt hul, men det er klart at gruppen bagved kan spille hurtigere, bør den opfordre den hurtigere spillende gruppe til at gå igennem.

Tabt bold Hvis en spiller tror, at hans bold kan være tabt andre steder end i en vandhazard eller er out of bounds, bør han spille en provisorisk bold for at spare tid.

Spillere, der søger efter en bold, bør vinke spillerne i gruppen bagved igennem, så snart det står dem klart, at bolden ikke let kan findes. De bør ikke søge i fem minutter, før de vinker igennem. Når de har tilladt gruppen bagved at gå igennem, bør de ikke fortsætte spillet, før gruppen har passeret og er uden for rækkevidde.

Fortrinsret på banen

Medmindre andet er bestemt af Komiteen, afgøres fortrinsret på banen af gruppens spilletempo. En hvilken som helst gruppe, der spiller en fuld runde, har ret til at gå igennem en gruppe, der ikke spiller en fuld runde. Begrebet ”gruppe” omfatter også en enlig spiller.


Brøndby Golfklub:

På siden KLUBINFO kan man læse klubbens ordensforskrifter, hvor der blandt andet står:

  1. Det er spillergruppens ansvar at holde trit med gruppen foran. Hvis spillergruppen taber et helt hul og/eller forsinker gruppen bagved, skal den vinke den bagved spillende gruppe igennem, uanset hvor mange spillere der er i denne gruppe.
  2. Spillere, der søger efter en bold, skal vinke spillere i gruppen bagved igennem, så snart det står dem klart, at bolden ikke let kan findes. Det vil i praksis sige indenfor ca. 30 sek. Derefter må man lede i den resterende tid, mens holdet bagved spiller igennem. Man skal vente med at spille til gruppen bagved er gået forbi, også selvom bolden findes, inden dette er sket. Hvis bolden ikke findes inden 5. minutter er bolden ”tabt”.

 

Læs her Ovenstående som PDF.

Rul til top