fbpx
  • 43 53 19 00
  • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Prøvemedlem

Læs nedenfor om at være prøvemedlem og medlem og læs hele vores folder: Prøvemedlem og medlem 2019, samt Begynderhåndbogen. Prøvemedlemskab, er et tilbud til dig som ikke spiller, eller har spillet golf tidligere. Er du golfer eller tidligere golfer, er du velkommen til at spille en runde mod betaling af greenfee - og melder du dig efterfølgende ind, trækker vi din greenfee fra.

Golf er hygge for alvor,  frisk luft og motion – en sport for dig og hele familien! Og en fantastisk måde at møde nye venner på! Du kan starte alene, eller sammen med andre – vi skal nok sørge for at få Jer alle integreret i klubben!

Du kan læse mere om “Prøvemedlem og Medlem i Brøndby Golfklub og få alt at vide om priser og tilbud ved at klikke her.

Brøndby Golfklub tilbyder igen i 2019 prøvemedlemskab til nybegyndere der ønsker at prøve golfspillets udfordringer og oplevelser.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i Brøndby Golfklub og ser frem til at introducere dig for en verden af glade mennesker og god atmosfære.  I 2019 afholder vi Golfens Dag søndag den 28. april.

Vi starter nye begynderhold primo maj – lige efter Golfens Dag, samt i juni. Det er ikke et krav at have deltaget på Golfens Dag for at blive prøvemedlem. Prøvemedlemskab er for uøvede golfere. Øvede golfere, eller tidligere golfere er velkommen til at prøvespille banen mod betaling af greenfee. Greenfee refunderer vi hvis du efterfølgende melder dig ind.

Vi fører dig gennem alle golfspillets facetter, slagteknik, teori mm. og når du er “bestået”, kan du som prøvemedlem spille på den store bane på bestemte tidspunkter. Vi spiller blandt andet en slags “hygge-turnering” hver uge med vores prøvemedlemmer.

DGU kort udstedes kun ved indmeldelse i klubben.
Hvis man ønsker at have bevis for prøver til brug i anden klub, kan dette købes for kr. 1.000,-

Prøvemedlemskabet har en værdi af kr. 2.500, men du betaler kun 600! Og bliver du efterfølgende fuldtidsmedlem trækker vi de kr 600 fra kontingentet.

  • 4 gruppelektioner á ca. 1 times varighed hos klubbens professionelle træner. Alle lektionerne vil være på den samme ugedag hver uge i 4 uger. Efter de første 4 ugers træning spiller du 3 gange på Par 3. Den 4. og sidste gang skal du prøve at spille på den store bane.
  • Du kan bruge alle træningsfaciliteter i hele perioden - og du bør træne 2-3 gange om ugen udover den faste træning. Du kan og træne på egen hånd lige når det passer dig!
  • Frie bolde i hele prøveperioden til brug på Driving Range (øvebanen) – vi håber at du udnytter denne mulighed så meget som
    muligt! Og bliver du medlem kan du slå bolde resten af året!
    Der vil være mulighed for gratis at låne udstyr i klubben så du skal ikke investere i golfudstyr før du finder ud af om golfen er din nye sport.

Du har følgende dage og tider at vælge imellem:

Hold 1: Torsdage d. 2., 16. og 23. maj klokken 18 til 19
Hold 2: Fredage d. 3. og 10. maj kl 18 til 19, 17. maj (Stor Bededag) kl. 11 til 12, samt 24. maj kl. 18
Hold 3: Lørdage d. 11., 18. og 25. maj samt 1. juni kl. 10 til 11
Hold 4: Søndage d. 12., 19. og 26. maj samt 2. juni kl. 11 til 12.

Hold 1, 2, 3 og 4 skal derefter alle spille Par 3 banen mandage d. 27. maj, 3. og 10. juni. Mødetid i klubhuset mellem 16.00 og 16.30. Den 17. juni spiller vi på stor bane - så mange huller vi kan nå - mødetid mellem 16.30 og 17.00.

Du er altid velkommen til at kontakte os på info@brondbygolf.dk eller på tlf. (+45) 43 53 19 00 hvis du har spørgsmål og vi glæder os til at byde dig velkommen.

Mange golfhilsner
Medlemmerne i Brøndby Golfklub

Edit Page