fbpx
  • 43 53 19 00
  • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmelding Kaninmatch

Her er lidt hjælp til jer til at komme i gang med spillet på grønsværen.

Det er vigtigt at I bliver vant til at bruge GolfBox, da du skal bestille spilletider på banen, tilmelde dig turneringer og tider hos Pro’en (Hans-Henrik) og andet.

På klubbens hjemmeside eller på Golf.dk kan du åbne GolfBox. Du skal udfylde med medlemsnummer 130‑#### og din personlige kode.

1

Du kommer nu til din personlige side i GolfBox:

2

Hvis du vil booke en spilletid, klikkes på ”tidsbestilling” (kolonne i venstre side), du vil så komme frem til kalenderen (vælg kl. 14 ved at klikke i feltet):

3

Hvis du vil spille med flere, skal du indtaste deres medlemsnummer eller navn. Før du trykker godkend, skal du sikre dig at det er den/de rigtige spillere.

4

Du vil nu kunne se din bookede tid i kalenderen .

5

Hvis du vil melde dig til en turnering, fx mandagens Kaninturnering skal du fra GolfBox startside klikke på ”Klubturnering”

6

Du finder nu en række valgmuligheder, vælg ”Kanin turnering” på den pågældende mandag

7

 Klik på ”tilmelding her”

8

På den følgende side kan skrives en meddelelse til arrangøren og give besked om en tidlig/sen starttid. Kommentar fx: ”Kan tidligst være klar kl. 17”.

9

Det koster typisk 20 kr at deltage (sjældne gange lidt mere) – pengene går til præmier. Du kan betale med Mobile Pay før turneringen starter (vent helst til dette tidspunkt, fx i tilfælde af aflysning).

 

Du får nu en besked om at du er tilmeldt turneringen. Klik på ”Log ud”.

10

Du vil få tilsendt en besked med din starttid i GolfBox og på den mailadresse du har tilknyttet GolfBox.

På turneringsdagen skal du møde frem i klubben i god tid for at finde den hjælper og anden spiller, du skal følges med. Du skal senest være ved tee-stedet 15 minutter før start. Du vil typisk finde en fra begynderudvalget enten i klubhuset eller ved et af bordene på terrassen (kommer an på vejret).

Mvh

Ole og Lene
Begynderudvalget.