Styrk fællesskaber
Boblberg har sammen med Røde Kors en platform med mere end 650.000 brugere, der sammen skaber nye fællesskaber hver dag. Det kan være alt fra, at man søger en ny løbe- eller træningsmakker, en læse- eller strikkeklub, ligesindede til sårbare emner, et sted at være frivillig eller noget helt andet. Udover at have muligheden for at skabe lige præcis det fællesskab, man søger efter, får man også adgang til en række andre initiativer, bl.a. SnakSammen, Sprogland, Julevenner og Nytårsvenner.
Da Boblberg har et samarbejde med Brøndby Kommune, har de sammen med dem og en række borgere fra kommunen udarbejdet en inspirationsside til borgerne i Brøndby Kommune, der fokuserer på skabelsen af nye fællesskaber. Siden indeholder inspiration, tips og idéer til, hvordan man kan opbygge og deltage i forskellige fællesskaber i lokalområdet.
Både kommunen og Boblberg tror på, at deres inspirationsside kan være en værdifuld kilde til information og inspiration for BGK-medlemmer, der er interesserede i at udforske og engagere sig i lokale fællesskaber, og derfor deler vi deres inspirationsside og på den måde være med til at styrke fællesskaber og være med til at bekæmpe ensomheden i kommunen. Læs mere på: https://www.boblberg.dk/hovedstaden/broendby.
