Klub-pro
Træner i Brøndby Golfklub
Mit navn er Thomas, jeg er 51 år og har arbejdet som golftræner siden 1997. Gennem årene har jeg haft fornøjelsen af at være træner i blandt andet Roskilde, Trelleborg, Smørum og Korsør, hvor jeg har undervist spillere på alle niveauer – fra begyndere til erfarne og ambitiøse golfspillere.
Til daglig bor jeg i Korsør sammen med min kone Anja, og vi har sammen vores søn Max på 6 år.
I min undervisning, er mit mål at gøre golf forståeligt, enkelt og brugbart. Jeg tager altid udgangspunkt i den enkelte spiller og fokuserer på løsninger, der giver mening både på træningsbanen og ude på banen.
Jeg arbejder især med:
- Enkle tekniske justeringer
- Bedre forståelse for spillet
- Udvikling i et roligt tempo
- Et trygt og positivt træningsmiljø
Jeg tilbyder både individuel undervisning, holdundervisning og træningsforløb, og jeg ser frem til at bidrage til klubbens træningsmiljø og fællesskab.
Jeg håber, vi ses på træningsbanen – og ude på banen.
Thomas Bøgelund Larsen
Træner
